“Præstebroen ses endnu” står der i Pontoppidans danske Altas fra 1769. Og sært nok så ses præstebroen den dag i dag. Hvis man da kan få øje på den ? For præstebroen, der blev bygget af Jegindøs sidste katolske præst engang i 1500 tallet, er snarere en markvej gennem præstegårdens kær ud til stranden, der engang var øens vigtigste landingsplads.
Her fiskede 5 bådelaug fra åben strand. Rofærgen fra Tambosund lagde til, og norske skippere fra Arendal og Mandal solgte deres tømmerlaster, medens danske sejlskibe lossede mursten tørv, foderstoffer m.m. ved købmandens anløbsbro. Af de 6 pakhuse der engang lå på rad og række, er der kun et tilbage, og det bruges nærmest som sommerhus. Men stedet er stadigt et besøg værd, for i de vandfyldte mergelgrave langs vejen er der et myldrende fugleliv. Her yngler nok en snes forskellige strandfugle. Blandt andet de sjældne sort-hvide klyder, som vi kalder for “æ skoagerfowl”.