Kysten på øens nordlige og vestlige del, det vil sige strækningen fra Bøhløre over Bestholm og Skalmør til Koffehavn og Mølodde ved dæmningen, er flade strandenge omfattet af reglerne for strandfredning. Her må ikke bygges sommerhuse, ikke forandres noget.
Engene er alt for lave til alm. opdyrkning. Derved opstår et næsten tidløst landskab, forbeholdt græssende kreaturer og vadefugle. Samtidig får den vilde flora et sidste fristed. Her vokser sjældenheder som Gøgeurt, Klokke-Ension og Kattefod. Er man allermest heldig kan man oven i købet finde insektkædende planter som Soldug, Blærerod og Vibefedt, men træd ikke på dem. De der kommer efter skal også kunne opleve underet.
Strandfredningen betyder ikke indskrænkning i den frie ret til færdsel og ophold. Enhver har lov til at fiske og trække sin båd på land, til at bade og dase i solen. Og der der har øjne for den slags, kan samle små souvenirs i form af potteskår fra jernalderen, eller flintredskaber kasseret af de stenalderfolk, der vandrede lang den samme strand for tusinde af år siden.