Tre korte moler, vinkelret på hinanden. Helt uden pynt og dikkedarer. Alt bygget billigst muligt. Regelret og funktionalistisk, sådan var havnen da den blev bygget som et ægtefødt barn af sin tid – krigstiden i trediverne.
Havens tilblivelse skyldes især én mands store anstrengelser, købmand J.P. Lauritsen, og efter hans død i 1940 rejste fiskerne en mindesten for ham. Ved indvielsen i 1939 trængtes en 40-50 både i havnebassinet. Siden har stadig større både og stærkere motorer gjort det muligt for færre og færre fiskere at fange flere og flere fisk.
Lige til det øjeblik da fiskeriet blev så effektivt, at det var lige ved at uddø, ikke blot Limfjorden fisk, men også dens fiskere. Nu er mindre end en halv snes både tilbage. Halvdelen af dem fisker uden for fjorden det meste af året, og de øvrige fanger muslinger og ikke fisk. Men der er stadig gang et muslignerenseri og alt det lebend her, er med til at trække lystsejlere til. I løbet af en sommer kan der godt kommer over 1000 fremmede fartøjer på besøg.
Og netop fritidssejlerne bliver måske havnens fremtid. I 1989 gjorde en EF bevilling det muligt at bygge yderligere to moler og derved fordoble havne-arealet og skaffe plads til i alt 70 både. I forbindelse med lystbådehavnen er der opført en moderne servicebygning med toiletter, bad, vaskemaskine, tørretumbler og i samme bygning findes et cafeteria.
